Christian Kruse // Tirsdag den 13. Oktober 2009
// Printvenlig version 
'Valve udnytter ikke uafhængige udviklere'
Spiludviklerfirmaet, Tripwire Interactive, svarer nu igen på den kritik, Gearbox har bragt af Valve.
Sidste uges udtalelser fra Gearbox' Randy Pitchford, som kritiserede Valve for en mulig interessekonflikt i forbindelse med Steam, bliver nu pillet ned af Tripwire Interactives medskaber John Gibson.
Tripwire, der kan betegnes som en af de indie-udviklere, Pitchford hentød til, ville tværtimod aldrig have udviklet sig, hvis det ikke var for Valves arbejde med Steam. Det mener John Gibson. Ifølge ham har Valve gentagne gange reklameret for firmaets produkter på Steam og endda gennem pop-up-reklamer.
Det er ikke at udnytte uafhængige udviklere, mener han:
- We've never had a situation where Valve downplayed our competing titles. On the contrary, they have done a great job of promoting our games on the front page of the Steam store and through pop-up advertisements on Steam.
Gibson uddyber senere, at Valves mentalitet snarere er at udnytte alle firmaernes delte styrker og sammen tjene flere penge, end hvis spillene skulle distribueres gennem flere kilder.
Tripwire Interactive stod bl.a. bag Red Orchestra: Ostfront 41-45.
De kontroversielle udtalelser fra Gearbox' Randy Pitchford kom i sidste uge. Her påstod han, at Valve havde en interessekonflikt ved både at udvikle spil og samtidig distribuere dem digitalt via Steam. Han forudså eksempler i fremtiden, hvor Valve ville kunne tvinge konkurrenter væk fra Steam, hvis spillene konkurrerede for meget med Valves produkter.
Kilde: GamesIndustry.Biz
4 GB RAM
GeForce 8800 GTX 768 MB
Vista 32 bit
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Du kan oprette dig som bruger her